Referat af ekstraordinær generalforsamling,
den 15. marts 2011 kl. 19.00 i Klintegaardens alrum.

 
Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Præsentation af facaderenovering og udskiftning af vindues- /dørpartier ud mod vandet m.m., ved PBJ, ifølge vedtægternes § 7.1, skal beslutninger træffes ved stemmeflertal efter fordelingstal blandt de fremmødte.
  3. Bemyndigelse til bestyrelsen, til at optager lån / kassekredit på max. 10 mio. til betaling af dagsordenens pkt. 2. Medlemmerne vil hvert år modtage lejlighedens rentefradrag og restgæld efter fordelingstal. Bestyrelsen foreslår, at der ikke sker forhøjelse af fællesudgifter i forbindelse med facaderenoveringen.
Bjarne Ravn bød medlemmerne velkommen til det ekstraordinære generalforsamling, og startede med at fortælle, at bestyrelsen havde fået et forslag, som ikke kan besvares før der er afholdt bestyrelsesmøde.
 
Ad 1)            
Bestyrelsen foreslog Sverre Teglborg som dirigent, dette blev vedtaget. Sverre Teglborg takkede for valget og meddelte at indkaldelsen var lovlig indvarslet.

Ad 2)            
Peter Bech-Jensen præsenterede projektet, hvorefter der var livlig debat.
Niels, opgang I, - hvor meget mindre i bredden bliver altanerne - svar: 25mm
Ole Wang, opgang B, - hvornår er det vores tur til renovering – svar: kan endnu ikke oplyse et tidspunkt
Frank, opgang H, og Damgård, opgang B – var utilfredse med de nye vinduer og døre. – Svar: man undrer sig over først at høre det 11 år efter.
Lisbeth, opgang I, - hvordan bliver vinduerne, skal de lukkes indadgående eller udadgående. Bliver det lyd- og energiglas. – Svar: indadgående, det bliver lyd- og energiglas.
Palle, opgang E, - stuevinduer har forskellige højder, kan der ændres på dette. – svar: alle er ikke enige, så derfor nej.
Henrik, opgang D, - hvor mange har givet tilbud, og er udbudsmaterialet ens. – Svar: 4 entreprenører er blevet spurgt og har fået det samme materiale.
Jan P, opgang D, - mener ikke det kan være et problem med forskellige vindueshøjder.
Ove, opgang I, - vedligeholdelsen af bygningerne skal fortsætte.
Per, opgang N, - hvorfor er der kun et punkt på den ekstraordinære generalforsamling, hvorfor ikke vente 6 uger til den ordinære generalforsamling. – Svar: det vil kræve for meget tid, og man vil derfor få problemer med at nå de øvrige punkter på dagsordenen.
Ove, opgang I, - komfort det vigtigste.
Niels, opgang I, - udvendig oplukning af vinduer kan lade sig gøre.
Lisbeth, opgang I, - mener det er koldt at bo i Klintegaarden. – Svar: i skrivelse fra Kommunen oplyses det, at der bliver en besparelse på 260.500 kwt.
Niels, opgang I, - hvad er m2 prisen på facaderenoveringen. – Svar: der bliver i øjeblikket regnet på det.
Stig Olesen redegjorde for bestyrelsens synspunkter, at det der var gjort kunne der ikke ændres på, men at der ikke denne gang skal skæres mere i Klintegaarden.

Ad 3)            
Dette punkt blev udskudt, da man ville indhente tilbud fra banken med fast forrentet lån. Bankbeholdningen er i skrivende stund fordelt ud på 3 pengeinstitutter.
 
 
Referent:                                          Dirigent:       
Mogens Jensen                                  Sverre Teglborg
 
 
Lav din egen hjemmeside med mono.net